Udgivet 09. Feb 2017

Konserveringsmidler

Der findes en række forskellige konserveringsmidler, som tilsættes produkter for at hindre vækst af bakterier og for at sikre en god og holdbar kvalitet. Samtidig er konserveringsmidlerne også med til at beskytte forbrugerne mod skadelig påvirkning fra mikroorganismer. 

I videoen herunder kan du se, hvad der sker med et kosmetisk produkt, hvis ikke det indeholder konserveringsmidler

 

 

Parabaner

Parabener er en fællesbetegnelse for en række konserveringsmidler i kosmetik, fødevarer og lægemidler. De sørger for at produkterne er fri for bakterier, gær- og skimmelsvampe, der ellers ville kunne ødelægge produkterne og være til skade for dig som forbruger.

En række af parabenerne er godkendte til at blive anvendt i kosmetik – de er opført på positivlisten over tilladte konserveringsmidler, hvor der også er fastsat maksimale tilladte koncentrationsgrænser.

De fire parabener methyl-, ethyl- propyl-og butylparaben er vurderet sikre af EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed (SCCS), senest i 2013. I de vurderinger, SCCS foretager, indgår hensynet til en lang række faktorer som eksempelvis hvor meget der optages gennem huden ved normal og forudseelig brug af kosmetiske produkter og vurdering af potentielle skadevirkninger fundet i dyreforsøg og i cellekulturer mm. i laboratoriet, herunder potentiel hormonel aktivitet. SCCS har vurderet, at den potentielle hormonaktivitet som visse af parabenerne kan have, er så lav, at den med de anvendte koncentrationer ikke udgør en risiko for mennesker. Faktisk er SCCS’ vurdering baseret på en meget forsigtig tilgang, og i flere trin i deres risikovurdering har de ladet usikkerheder om resultaterne af dyreforsøgene indgå på en måde, så der er størst mulig forsigtighed.

De fire parabener er reguleret forskelligt:

Methyl- og ethylparaben: må anvendes i alle kosmetiske produkter i koncentrationen 0,4%

Propyl- og butylparaben: Må anvendes i alle kosmetiske produkter i koncentrationen 0,14% undtagen ”leave-on” produkter (cremer, vådservietter) der er beregnet til brug i bleområdet hos børn under 3 år, hvor disse to parabener ikke må anvendes.

 

Methylisothiazolinon (MI)

Methylisothiazolinon optræder som oftest i forkortelsen MI og er et konserveringsmiddel, der b.la. tilsættes i meget små mængder i make-up, cremer og shampoo for at konservere produktet og på den måde forhindre bakterievækst. 

MI er pr. 12. februar 2017 forbudt at bruge i kosmetiske produkter, der bliver på huden – såkaldte ’leave-on’ produkter, som f.eks. cremer og deodoranter.

Det er stadigvæk tilladt at bruge MI i rinse-off produkter i koncentrationer op til 0,01 % (100 ppm). EU-Kommissionen har på baggrund af en opinion fra EUs Videnskabelige komite for Forbrugersikkerhed (SCCS) dog foreslået, at stoffet maksimalt bør være tilladt i koncentrationer op til 0,0015% (ppm). Processen er allerede i gang i EU, og Miljøstyrelsen i Dannmark forventer at skulle stemme om at begrænse MI i de resterende kosmetiske produkter i starten af 2017.

Desuden forventer Miljøstyrelsen, at der i løbet af 2017 kommer en afstemning i EU om at indføre ensartede regler for klassificeringen af MI som allergifremkaldende. Det vil blandt andet betyde, at forbrugere, som er allergiske overfor MI, i fremtiden kan undgå stoffet i f.eks. maling og lim, da disse produkter fremover vil skulle mærkes med ”Indeholder methylisothiazolinon (MI)

Man kan som forbruger undgå MI ved at vælge svanemærkede produkter, produkter med den blå krans eller ved at læse indholdsdeklarationen og undgå stoffet ”Methylisothiazolinone”. 

 

Triclosan

I Danmark er det primært i nogle få produkter, som enkelte tandpastaer og deodoranter, man kan finde triclosan. Miljøstyrelsen vurderer, at der på nuværende grundlag ikke er en sundhedsrisiko for forbrugere, der har anvendt eller anvender tandpasta med triclosan. Alligevel anbefaler styrelsen, at man undgår triclosan, da det er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier. Desuden er stoffet mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Det er EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (SCCS), der foretager den endelige vurdering af sikkerheden ved brugen af produkter, som indeholder triclosan. SCCS har flere gange vurderet sikkerheden ved brug af triclosan i kosmetiske produkter – senest i 2011.

Konklusionen er, at hvis triclosan anvendes i de følgende produkter i den højest tilladte koncentration (0,3 %): tandpasta, deodoranter (kun sticks), håndsæbe og bodyshampoo, ansigtspudder, dækstifter til makeup og specielle negleprodukter (til afrensning af negle før påsætning af kunstige negle) udgør anvendelsen ikke nogen risiko for forbrugeren. Derudover er triclosan vurderet sikker at anvende i mundskylleprodukter i op til 0,2 %.

Miljøstyrelsen udgav i december 2016 en rapport, der viser, at der kun er få kosmetiske produkter tilbage på det danske marked, der indeholder triclosan. Triclosan produceres ikke i Danmark og ingen danske virksomheder anvender stoffet i forbindelse med produktionen af kosmetiske produkter. Triclosan har også tidligere kunnet findes i rengøringsmidler, men i dag er der ikke længere triclosan i hverken vaske- eller rengøringsmidler til private forbrugere på det danske marked.

 

Polyaminopropyl biguanide (PHMB)

EUs videnskabelige komite for Forbrugersikkerhed (SSCS) udkom i december 2016 med en draft opinion, der fastslår, at PHMB er sikkert at anvende i kosmetiske produkter i koncentrationer på op til 0,1 procent. Den opinion blev endelig godkendt i april 2017 og dermed er PHMB nu endeligt vurderet til at være sikkert at anvende i koncentrationer op til 0,1 procent. 

På baggrund af den nye opinion anser Miljøstyrelsen ikke længere stoffet som værende forbudt i henhold til artikel 15 i Kosmetikforordningen. Miljøstyrelsen anerkender, at PHMB kan anvendes lovligt i kosmetiske produkter i en max koncentration på op til 0,1 %. Dog vurderer Miljøstyrelsen, at stoffet ikke kan anvendes sikkert i kosmetiske produkter til børn i bleområdet.

I de vurderinger SCCS foretager indgår hensynet til en lang række faktorer, som tager højde for normal og forudseelig brug af kosmetiske produkter. SCCS’ vurderinger er baseret på en meget forsigtig tilgang, der sikrer, at forbrugerne kan være helt trygge, når de anvender et kosmetisk produkt. Det gælder også for produkter, som indeholder PHMB i koncentrationer på maksimalt 0,1 procent.

Her kan du læse mere om, hvordan SCCS vurderer om produkter er sikre at bruge.