Look Good Feel Better

Som kvinde er det ikke blot traumatisk at blive ramt af en kræftsygdom, også de synlige fysiske forandringer kan være meget svære at håndtere. Derfor har den humanitære organisation, Look Good Feel Better, sat sig for at hjælpe kræftramte kvinder på en praktisk og opmuntrende måde. Organisationen er grundlagt på baggrund af et ønske om at hjælpe kvinder, der er i ambulant behandling for kræft med at få en positiv oplevelse i hverdagen.

Look Good Feel Better blev stiftet i Danmark i 1997 af flere kosmetikvirksomheder, som gik sammen om et projekt for at hjælpe kræftramte kvinder. I dag støtter mere end 20 virksomheder og kosmetikmærker på det danske marked Look Good Feel Betters arbejde. I 2015 afholdt Look Good Feel Better 112 kurser for 1345 kvinder fordelt på 8 hospitaler og kræftrådgivninger rundt om i landet. Programmet findes i dag i 26 lande og mere end 1,6 mio personer har deltaget på kurser verden over.

Hvis din virksomhed er medlem af SPT kan du støtte Look Good Feel Better og deres humanitære arbejde.

Brancheforeningen SPT er støttemedlem af Look Good Feel Better og giver hvert år et bidrag til organisationens arbejde.

 

 

Læs mere på Look Good Feel Better hjemmeside