Udgivet 28. Apr 2017

Sælger du produkter med kemiske blandinger?

De nye krav om mærkning med CLP-piktogrammer gælder blandet andet produkter som opvasketabs, rengøringsmiddel, opvaskemidler og andre kemiskblandede produkter, som er en fast del af danskernes hverdag.

Pr. 1. juni 2017 vil CLP-forordningen om klassificering, mærkning og emballering være den eneste lovgivning, som gælder for både stoffer og blandinger. Det betyder, at virksomheder skal klassificere, mærke og emballere farlige kemiske stoffer korrekt, inden produkter med disse stoffer markedsføres.

De nye piktogrammer er formet som en rød diamant med hvid baggrund – og erstatter de tidligere orange piktogrammer.

Hvad skal du som virksomhedsansvarlig være opmærksom på?

Forpligtelserne i CLP-forordningen svarer til forpligtelserne i tidligere EU-bestemmelser, men der er vigtige forskelle, bl.a.

  • Mange produkter skal genmærkes for leve op til CLP (kosmetik og plejeprodukter er undtaget – disse er underlagt kosmetikforordningen).

 

  • Omfattede produkter skal bære det røde piktogram.

 

  • Producenten har ansvaret for at klassificere korrekt efter CLP. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine produkter er klassificeret korrekt med den rette mærkning, kan du kontakte din leverandør og bede om en garanti