Udgivet 09. Jan 2018

Markedsovervågningsudvalget sætter fokus på produktsikkerhed på webshops

Mange, der driver en webshop, er ikke opmærksomme på, at de har ansvaret for at sikre, at varerne lever op til produktsikkerhedsreglerne. Det er et problem, fordi det kan have alvorlige konsekvenser for en virksomhed, hvis der er problemer med et produkt. Derfor lancerer Markedsovervågningsudvalget nu en kampagne med fokus på produktsikkerhed ved e-handel.

For mange virksomhedsejere er de komplekse regler for produktsikkerhed både indviklede og tidskrævende at sætte sig ind. Derfor er der brug for, at virksomhedsejerne bliver opmærksomme på deres ansvar og/eller får hjælp til at tage ansvaret. Tre vigtige trin skal motivere virksomhedsejerne til at tage ansvar og sikre sig, at deres produkter lever op til produktsikkerhedsreglerne:

  1. Produktsikkerhedsreglerne varierer – tjek reglerne for dine produkter
  2. Er du forhandler, importør eller producent? Kend dit ansvar!
  3. Er reglerne overholdt? Bed din leverandør om dokumentation
     

Formålet med kampagnen er at gøre virksomhedsejerne opmærksomme på deres ansvar og derved hjælpe dem, så de ikke havner i en ærgerlig situation, der kan have alvorlige konsekvenser for deres virksomhed og forbrugere. 

 

Læs mere om kampagnen og reglerne for produktsikkerhed her