Udgivet 26. Oct 2017

Kom godt i gang med godkendelse af desinfektionsmidler

 

Desinfektionsmidler har generelt ikke tidligere været godkendelsespligtige i Danmark med undtagelse af produkter til veterinærhygiejne og fødevareproduktion. Det er ved at ændre sig i takt med, at EU vurderer og godkender en række af de aktivstoffer, der bruges i desinfektionsmidler. Virksomheder skal i den forbindelse tage stilling til, om de skal søge om en produktgodkendelse, finde partnere eller opgive de biocidholdige produkter.

Derfor har vi i brancheforeningen SPT udarbejdet en guide, der fører virksomheder punkt for punkt igennem de oplysninger, man skal samle, og de overvejelser, de skal gøre sig for at kunne lægge en strategi for godkendelse desinfektionsmidler.

Guiden giver et grundigt overblik over de vigtigste forhold i forberedelsen til godkendelse af desinfektionsmidler. Samtidig samler guiden de mest nødvendige links og henviser til mere detaljeret information til det videre arbejde med produktgodkendelse.

Du finder guiden her