Udgivet 14. Mar 2017

Danish Beauty Awards 2017

Danish Beauty Award bliver afholdt for 11. gang den 28. april 2017 i Tivoli Congress Center i København. Der uddeles priser til årets bedste skønhedsprodukter, beautysteder og behandlinger, og der er garanti for smukke kvinder og stilfulde mænd på den røde løber. Værterne i år er Anders Breinholt og Cecilie Frøkjær.
 
Klik ind på Billetlugen, hvis du vil sikre dig en billet til prisuddelingen. Du vælger du selv, hvor i salen du vil sidde. Så skynd dig at finde dine foretrukne pladser, mens de stadig er ledige. Sidste frist er den 14. april. Billetterne inkl. gallamiddag med vin/øl/vand ad libitum koster kr. 1.295 ex moms og kr. 1.625 inkl. moms.

Prisuddelingen foregår mellem kl. 19.00 og 23.00 med efterfølgende afterparty. Dørene åbnes kl. 17.45, hvor der vil være fotografering på den røde løber og velkomstdrinks kl. 18.00. Under prisuddelingen serveres gallamiddag med vin, kaffe og te mv. Der vil være underholdning undervejs i showet, hvor priserne uddeles. Se kategorierne her

Danish Beauty Award er en pris, der uddeles i kosmetikbranchen til årets bedste skønhedsprodukter.
Priserne uddeles til kosmetikprodukter på såvel det selektive marked som massemarkedet, bridge brands/life style brands, nicheprodukter og mærker i begrænset distribution samt produkter til professionel brug.