Kosmetik & Hårpleje

I Brancheforeningen SPT repræsenterer vi virksomheder, som producerer og leverer kosmetik og hårpleje til både det danske og internationale marked. Industrien er højt specialiseret og beskæftiger medarbejdere, som har stor faglig indsigt i, hvordan produkterne udvikles og produceres, så de er til gavn for forbrugerne uden at gøre skade på deres sundhed og miljøet.

Branchen er kendetegnet ved at være sammensat af primært små og mellemstore virksomheder, der fordeler sig over hele landet. De arbejder hver dag for at bidrage med vækst og arbejdspladser i Danmark og skabe og producere produkter, som forbrugerne trygt kan bruge. 

I Brancheforeningen SPT arbejder vi for at være en troværdig stemme i debatten om brugen af kemi i produkter. Vi er i tæt dialog med myndigheder og leverer den nødvendige viden for at politikere og beslutningstagere kan lave lovgivning, som både er til gavn for forbrugerne og industrien.

Tæt samarbejde med myndigheder

Producenter og leverandører af kosmetiske produkter er underlagt strenge krav fra både danske og internationale myndigheder. I Brancheforeningen SPT er vi løbende i dialog med de relevante myndigheder, hvor vi repræsenterer branchens holdninger til lovgivning og regulering. Vi samarbejder tæt med for eksempel Miljøstyrelsen og leverer jævnligt den nødvendige information og input fra producenter og leverandører, der er nødvendig for, at ny lovgivning laves på et oplyst grundlag. Vi sætter en stor ære i at være saglige i vores argumentation, og det er vigtigt for os, at vi opfattes som en troværdig samarbejdspartner og stemme i kemidebatten.

Læs mere om lovgivning på Miljøstyrelsens hjemmeside eller kig i vores Vidensbank, der samler den nyeste viden om de emner i kemidebatten, der optager folk mest.

 

Hvad er kosmetik?

Kosmetik - det er læbestift, mascara og øjenskygger. Sådan tænker mange, når der tales om kosmetik. Men faktisk er det meget mere. Ifølge lovgivning er kosmetik defineret som;

"Ved kosmetiske produkter forstås erhvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår og anden hårvækst, negle, læber og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, holde dem i god stand eller korrigere kropslugt"

Derfor inkluderer betegnelsen "kosmetik" en lang række produkter, som stort set alle bruger hver dag. Det er produkter som tandpasta, shampoo, deodoranter, babyprodukter, barberskum, solcreme, hårfarve, håndsæbe og selvfølgelig de dekorative make-up produkter og parfurme. Alle disse produkter er underlagt en skrap lovgivning, der sikrer, at forbrugerne trygt kan bruge dem.

Du kan læse mere om kosmetiske produkter, og hvad der er op i ned i debatten om brugen af kemi i produkterne i vores vidensbank eller på Miljøstyrelsen hjemmeside om kosmetik.

 

Vil du importere og sælge kosmetik eller hårpleje-produkter?

Går du med tanker om at importere og sælge kosmetiske produkter på det danske eller europæiske marked? Så skal du være opmærksom på, at du skal opfylde en række krav og lovgivninger, før dine produkter kan markedsføres og sælges.

Lovgivningen er med til at sikre, at forbrugerne trygt kan anvende dine produkter uden at stille spørgsmålstegn ved sikkerheden af dem.

Vil du vide mere om, hvad du skal være opmærksom på som ny importør, kan du læse mere på Miljøstyrelsens hjemmeside

 

Stærkt internationalt samarbejde

Vi har et bredt netværk, ikke kun i Danmark, men også i norden og resten af EU. Det sikrer, at vi hele tiden er opdaterede på ny viden – en viden vi deler med vores medlemmer og bruger i vores daglige arbejde med vejledning og sparring. Men det sikrer også, at aktiviteter og holdninger fra Danmark, der kan sprede sig til andre lande, er kendte af vores netværk på forhånd.

Vi er medlem af de to europæiske brancheforeninger for henholdsvis kosmetik og vaske- og rengøringsmidler - Cosmetics Europe og A.I.S.E – hvor vi deltager aktivt i en lang række arbejdsgrupper. Derudover har vi et meget tæt samarbejde med vores søsterorganisationer i Norge, Sverige og Finland.

 

Cosmetics Europe

Cosmetics Europe er kosmetikindustriens europæiske brancheforening, der repræsenterer mere end 4.000 virksomheder og foreninger af forskellig størrelse. Cosmetics Europe er desuden en betroet partner for politiske beslutningstagere i EU inden for videnskabelige og lovgivningsmæssige spørgsmål. En stor del af den lovgivning som virksomheder i Danmark er underlagt, stammer fra EU. Det gælder særligt på området for kosmetik og hårpleje, og derfor er vi løbende i tæt dialog med Cosmetics Europe, hvor vi bliver opdateret på den nyeste lovgivning i EU.

Læs mere på Cosmestics Europes hjemmeside her

 

Har du lyst til at vide mere om, hvilke fordele du får som medlem af Brancheforeningen SPT, så kan du læse mere her

 

Look Good Feel Better

Som kvinde er det ikke blot traumatisk at blive ramt af en kræftsygdom, også de synlige fysiske forandringer kan være meget svære at håndtere. Derfor har den humanitære organisation, Look Good Feel Better, sat sig for at hjælpe kræftramte kvinder på en praktisk og opmuntrende måde. Organisationen er grundlagt på baggrund af et ønske om at hjælpe kvinder, der er i ambulant behandling for kræft med at få en positiv oplevelse i hverdagen.

Look Good Feel Better blev stiftet i Danmark i 1997 af flere kosmetikvirksomheder, som gik sammen om et projekt for at hjælpe kræftramte kvinder. I dag støtter mere end 20 virksomheder og kosmetikmærker på det danske marked Look Good Feel Betters arbejde. I 2015 afholdt Look Good Feel Better 112 kurser for 1345 kvinder fordelt på 8 hospitaler og kræftrådgivninger rundt om i landet. Programmet findes i dag i 26 lande og mere end 1,6 mio personer har deltaget på kurser verden over.

Hvis din virksomhed er medlem af SPT kan du støtte Look Good Feel Better og deres humanitære arbejde.

Brancheforeningen SPT er støttemedlem af Look Good Feel Better og giver hvert år et bidrag til organisationens arbejde.

Læs mere på Look Good Feel Better hjemmeside her