K-Beauty Plaza

KOTRA København og Sydkoreas ambassade i København inviterer til årets K-Beauty initiativ i København d. 22 juni 2017.

I forbindelse med et øget europæisk fokus på koreanske skønhedsprodukter, bedre kendt som K-Beauty, får vi besøg af en delegation på 6 koreanske producenter fra Koreas hudplejeindustri. De gæster København som led i en europæisk rundtur, og håber i denne anledning at blive introduceret til danske beauty trends og interesserede danske virksomheder, som er nysgerrig på det koreanske beauty marked.

Hovedtemaet er hudplejeprodukter og spændende tiltag inden for ingredienser, produktionstekniker, emballage og private label-produktion. Til arrangementet har man mulighed for at booke møder med netop de virksomheder, som falder i jeres interesse, af op til 1 times varighed til en uforpligtende snak.

Vi håber I vil finde arrangementet interessant, og har lyst til at deltage på dagen, som vi håber kan inspirere og pirre interessen for koreanske hudplejeprodukter.

 

1-on-1: Forudbookes efter aftale mellem kl. 10.00 og 17.00 af op til 30 minutters varighed med 1 eller flere relevante virksomheder.

Tilmelding: Hurtigst muligt og senest torsdag d. 15. juni på mail info@kotra.dk eller telefon 3347 7229

Sted: DGI-byens Konferencecenter, Tietgensgade 65, 1704 København V

 

Læs mere om arrangementet her

Dato: 
22. Jun 2017
Sted: 
DGI-byens Konferencecenter
Program: 
TidspunktBeskrivelse
09:15 - 10:00
Introduktion og præsentation fra brancheorganisationen SPT
10:00 - 12:00
1-on-1 individuelle møder med udvalgte koreanske virksomheder
12:00 - 13:00
Frokost
13:00 - 17:00
1-on-1 individuelle møder med udvalgte koreanske virksomheder